Børge-BerserkSnart skal rygsækken pakkes og gøres klar til Aroslejren. Derfor har vi spurgt Valde Viking, Lars Lur, Bersærker Børge og Mægtige Masaba, hvad der for dem er et must at have med i rygsækken.

I dag har vi spurgt Bersærker Børge, hvad der skal med i hans rygsæk.

Stålild

En rigtig viking skal kunne lave ild. Også Bersærker Børge. Derfor pakker Bersærker Børge et stålild i rygsækken, så han kan få ild, når bæverne har brugt de sidste tændstikker.

Slibesten

En uforberedt viking er en dårlig viking, siger Bersærker Børge. Derfor har han pakket slibestenen, så hans økse, spyd og sværd kan være skarp hele hele ugen. Kun fordi han ved, at sløve knive er farlige knive.

Halsedisse/Buff

Selv en rå viking ved, at det kan blive koldt at sove i telt om sommeren. Derfor går Bersærker Børge ingen steder uden sin halsedisse. Den holder halsen varm, så han har stemme til at råbe og skrige i løbet af dagen.

Sovebamse

Egentlig lovede vi ikke at sige det, men selvom Bersærker Børge er lidt af en hård type, så han hans sovebamse altså også fundet vej i rygsækken. Men han bruger den kun, når lommelygten er slukket og ingen kigger.

Det skal du have med på Aroslejren

Spørg din leder til råds om, hvad du skal have med på lejren.

Bersærker Børges ultimative pakkeliste

2 tanker om "Bersærker Børges ultimative pakkeliste"

Lukket for kommentarer.