Som forberedelse til Aroslejren har vi spurgt Valde Viking, Lars Lur, Bersærker Børge og Mægtige Masaba, hvad der er et must at have med i rygsækken. Måske kan du få inspiration til din egen pakkeliste.
I dag har vi spurgt Valde Viking, hvad der skal med i hans rygsæk.
Kortspil
Selvom Valde Viking ikke regner med at komme til at kede sig på lejren, så har han taget et sæt spillekort med. Det er praktisk til en regnvejrsaften i teltet, eller når man efter en hike endelig når frem til det sted, hvor man skal overnatte.
Hovedpude
Den fylder meget, men kan være forskellen mellem en god eller dårlig nats søvn. Derfor plejer Valde Viking også at huske en hovedpude. Når han glemmer den, så fylder en trøje i sit soveposehylster og bruger det som hovedpude.
Drikkedunk
Når Valde Viking er på lejr, så skal han huske at drikke rigeligt. I solen sveder man og så er det vigtigt, at man let kan have vand eller saft med på aktivitet. Derfor har Valde Viking pakket en drikkedunk, som han nemt kan have med rundt på lejren.
Paraply
Okay, det er måske ikke det oplagte valg. Men Valde Viking insisterede på, at vi skrev den på. Valde Viking er ikke den største fan af regnvejr og regnen får hans pels til at krølle. Derfor tager han ikke mange steder uden sin paraply. Men altså drop paraplyen og pak hellere regntøj og gummistøvler i tilfælde af regn.
Læs her, hvad Bersærker Børge tager med på lejr