Her kan du finde information til ledere. Har du spørgsmål, så tjek gerne den lukkede facebook-gruppe eller send en mail til [email protected].
Hvordan foregår tilmeldingen?
Der har været en forhåndstilmelding til lejren, hvor deltagerne har betalt 150 kr. Vi har brugt forhåndstilmeldingen til at vurdere forskellige praktiske ting på lejren. Eks. hvor mange toiletvogne får vi brug for.
Den endelige tilmelding åbner i uge 22.
Her skal deltagerne betale resten af deltagerprisen: 300 kr for bæver/ulve, 850 kr for junior, trop, seniorspejder og rovere.
Ledere skal også betale deltagerpris!
Din gruppe kan vælge, om lederne skal betale ved tilmelding eller gruppen skal faktureres efterfølgende.
Invitation til alle forhåndstilmeldte
Når tilmeldingen åbner, sender vi invitationer ud til alle de forhåndstilmeldte deltagere. I invitationen er der en rabatkode, så man får 150 kr i rabat, og et link til tilmeldingen. Trykker man på linket, åbner tilmeldingen og spejderens medlemsnummer og fødselsdato er udfyldt på forhånd.
Hvis man ikke er forhåndstilmeldt, så kontakt Johannes for en løsning.
Vores medlemssystem er ikke opdateret!
Hvis informationerne om jeres medlemmer ikke er opdateret i medlemssystemet, så kontakt Johannes for en løsning.
Hvilke informationer kan jeg få om deltagerne fra min gruppe?
Gruppelederen i din gruppe modtager et link til en rapport. Rapporten indeholder alle de oplysninger, som spejdere og ledere fra din gruppe angiver ved tilmelding. På den måde kan du nemt holde øje med:
- Hvor mange der gerne vil bage boller
- Hvor mange der gerne vil bage en kage
- Hvor mange der gerne vil køre ud til lejren og hvor mange de har plads til
- Hvor mange der gerne vil hente tirsdag og hvor mange de har plads til
- Hvor mange der gerne vil hente lørdag og hvor mange de har plads til
- Hvem der kan have en trailer med
- Hvem der gerne gerne vil hjælpe en eller flere dage på lejren
Så kan I nemt og hurtigt få et overblik og tage kontakt til de forældre, som skal bage, køre eller hjælpe :-)
Din gruppe skal angive, hvad jeres spejdere skal tage stilling til ved tilmelding. Det gør i her: Info til din gruppes endelige tilmelding
Lejrleje-tilskud fra kommunen
For at din gruppe kan søge tilskud hos kommunen, skal gruppen kunne dokumentere, at I har haft en udgift til lejrleje. Derfor vil der efter lejren bliver overført 150 kr for pr bæver/ulv og 350 kr pr junior/trop/senior/rover til din gruppe.
I vil derefter modtage en faktura direkte fra Moselund på samme beløb. Denne faktura kan I bruge, når I søger tilskud hos kommunen.
Hvor kan jeg se mere om aktiviteter og tovholdere?
I den lukkede facebook-gruppe er der et link til vores google drev. Der kan du se mere info om aktiviteter, madbestilling, tovholdere og så videre.
Forplejning på lejren
Hver gruppe har nogle hjemmeopgaver vedr. forplejning på lejren. Derudover skal hver gruppe også stille med madtanter til at hjælpe med at håndtere mad.
Det kan du læse mere om lige her: Alt om mad på lejren
Opladning af mobiler og andet udstyr
Det bliver muligt at få ladet sin mobil op. Hver gruppe skal medbringe en ladekasse. Se her, hvordan en sådan kan se ud.
Gruppens navn skal tydeligt fremgå på ladekassen.
Brandslukningsudstyr
Hver gruppe skal medbringe 1 sæt brandslukningsudstyr til hver bålplads. 1 sæt består af: 1 branddasker, 1 stor spand, 1 sprøjte.
Husk at indretningen af lejrpladsen skal følge brandmyndighedernes anvisninger hvad afstande mellem telte angår og afstand til bålsted.
Er du i tvivl eller har du spørgsmål til brandslukningsudstyr, så kontakt Jan på [email protected]
Dagligt ledermøde
Hver dag kl. 19 er der ledermøde. Hver gruppe skal gerne stille med mindst 1 leder. Ledermødet er på Lille Moselund.
Post på lejren
Hvis nogen gerne vil sende et brev eller pakke til en spejder, så er adressen som følger:
Moselund Spejdercenter
Århusvej 8-10
8382 Hinnerup
Spejderens navn
Enhed
Gruppens navn
Ankomsttidspunkt på lejren
Vi har delt tidsrummet 10-14 op, så grupperne kommer forskudt. Så er der bedre plads til os alle sammen :-)
Vi har delt nogle af grupperne op, så bæver/ulve kommer først kommer over middag. Det giver junior, trop, senior lidt mere tid til at lave lejrplads, inden de mindre spejdere kommer. Laver det totalt smadder for jeres planlægning, så skriv endelig en mail retur til [email protected]
Afrejsetidspunkter
Bæver og ulve tager hjem tirsdag på besøgsdagen. Den kan du læse mere om her: Besøgsdag.
Junior, trop og seniorer forlader lejren lørdag kl. 13.30. Det bliver ikke inddelt i perioder.
Afhentning af trailere lørdag aftales i løbet af lejren. Afhentningstidpunkt for trailer kommer nemlig an på, hvor mange trailere der er tilbage lørdag.
Hvem kontakter jeg for mere info?
Der er flere steder, hvor du kan få mere info:
Du kan altid tjekke vores facebookgruppe kun for ledere. Har du ikke adgang, så anmod om det :-)
Finder du ikke svar der, så send en mail til [email protected]. Så svarer vi så hurtigt vi kan :-)